EU's direktiv om Bæredygtighedsrapportering (CSRD) fokuserer på virksomheders arbejde med miljø- og klimapåvirkning, sociale forhold og den generelle virksomhedsledelse.
Kravene til overholdelse og rapportering af bæredygtighed blevet yderligere skærpet i det efterfølgende EU-direktiv for Corporate Sustainability Due Diligence (CSDDD).
EU-taksonomien er en del af EU’s handlingsplan for bæredygtig finansiering og definerer seks klima- og miljømål, som økonomiske aktiviteter skal bidrage til for at blive klassificeret som bæredygtige.
EU’s drikkevandsdirektiv, implementeret i dansk lovgivning, sigter mod at beskytte sundheden og sikre rent og sikkert drikkevand gennem risikovurdering, risikostyring og kvalitetskontrol af vandforsyningssystemer.
EU’s forordning om klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer (CLP) er baseret på FN’s harmoniserede system om klassificering og mærkning af kemikalier og sikrer en ensartet klassificering og mærkning af kemikalier i hele EU.
Hvis din virksomheds produkter indeholder træ eller naturgummi, bør du kende reglerne for EU’s forordning om skovrydning (EUDR). Formålet med EUDR er at regulere import, handel med varer indenfor EU, og eksport af varer, der bidrager til global skovrydning og skovforringelse.
EU´s indre marked er baseret på harmonisering af regler og fælles standarder, som sikrer, at varer, tjenesteydelser, kapital og personer kan bevæge sig frit over landegrænserne i Europa. Reglerne vedtages gennem EU’s 7 institutioner med hver sin rolle og beføjelser.
Handelspolitikken fastlægger rammebetingelserne for den internationale handel med varer, tjenesteydelser, kapital og personer, og reguleres på globalt plan gennem aftaler forhandlet af WTO, men er også reguleret gennem handelsaftaler mellem flere parter. EU-kommissionen forhandler og fastlægger betingelserne for samhandlen med tredjelande på vegne af DK og de øvrige medlemslande.
EU-forordningen kræver, at kun sikre produkter må markedsføres i Europa, og det er producenternes, importørernes eller forhandlernes ansvar at sikre, at produkterne opfylder de gældende sikkerhedsregler. Fra den 13/12/2024 træder nye regler regler i kraft, der især vil påvirke produkter ved fjernsalg.
EU-Kommissionen har indført en "safeguard" beskyttelsesforanstaltning på import af visse stålprodukter for at give EU-producenter et midlertidigt pusterum mod overkapacitet og sikre fair konkurrence.
Et nyt EU-direktiv, der fremmer reparation frem for udskiftning af produkter, med målet om at styrke bæredygtighed og udvikle reparationssektoren.
REACH er en EU-forordning, der trådte i kraft i 2007, og som regulerer produktion og brug af kemiske stoffer for at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Forordningen kræver, at industrien selv vurderer og håndterer risiciene ved de kemikalier, de producerer og anvender.
EU’s drikkevandsdirektiv artikel 11 regulerer materialer i kontakt med drikkevand for at sikre, at de ikke skader menneskers sundhed eller påvirker vandkvaliteten negativt.
EU’s direktiv om forsinkede betalinger fra 2011 har til formål at fremme rettidige betalinger med en standard betalingsfrist og bekæmpe ulige magtforhold mellem debitor og kreditor.
Et værktøj til at fremme effektiv affaldshåndtering og styrke den cirkulære økonomi i EU og Danmark, baseret på princippet om, at forurenerne betaler for affaldet fra deres produkter.
EU’s emissionshandelssystem er et centralt værktøj til at reducere drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet inden 2050, ved at sætte et loft for CO2-udledning og tillade handel med CO2-kvoter.
PFAS dækker over en gruppe kemisk fremstillede og svært nedbrydelige stoffer, som anvendes bredt i industrien og kan være skadelige for miljøet og mennesker. Lovgivning på området er i udvikling.
EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, som sigter mod at gøre alle nye bygninger til nulemissionsbygninger inden 2030 og omdanne eksisterende bygninger til nulemissionsbygninger inden 2050 som en del af “Fit for 55”-programmet.
EU’s byggevareforordning (CLP) har til formål at fremme byggevarers frie bevægelighed i EU gennem fælles rammer for mærkning af produkterne og harmoniserede standarder, som beskriver byggevarernes egenskaber. Mærkningen sker i form af det fælleseuropæiske CE-mærke, som sikrer, at varerne kan handles frit i medlemsstaterne.
Ecodesign-forordningen er en del af den europæiske ”green deal” etableret for imødese fremtidige klimatrusler og sikre, at Europa forbliver moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig.
Bæredygtigt byggeri tager udgangspunkt i at bygge sunde, langtidsholdbare boliger og bygninger med fokus på miljø- og klimabelastningen i byggeprocessen. I den forbindelse findes der specifik lovgivning og certificeringsordninger til at fremme cirkulær økonomi og bæredygtighed.
EU’s anvendelse af antidumpingtold og udligningstold som handelsforsvarsinstrumenter for at beskytte europæiske producenter mod unfair konkurrence og ulovlige subsidier fra tredjelande.
Fra 1. marts 2024 skal EU-import af CO2-intensive produkter fra tredjelande indrapporteres og vil gradvist blive pålagt en klimatold baseret på CO2-udledningen i produktionsfasen.
En oversigt over EU’s sanktioner og restriktive foranstaltninger, med fokus på økonomiske sanktioner, og hvordan virksomheder kan navigere i reglerne.