Branchens aktiviteter

Branchehuset repræsenterer medlemmerne i mange lejligheder. Her fremgår nogle af dem. Kontakt os hvis du ønsker at høre mere, eller log ind i medlemsforum og læs mere.

Relevante aktiviteter for vvs-, stål- og metalbrancherne (både interne og eksterne):



  • Home
  • Brancheuddannelse


Bliv handelsassistent med speciale i Vvs

Få handelsuddannelsen med den højeste jobsikkerhed

Drømmer du om at arbejde med B2B-salg i en branche med solid specialistviden, gode arbejdstider og handelsuddannelsernes højeste jobsikkerhed for nyuddannede?

Så er handelsuddannelsen i salg med brancheretningen Vvs det helt rigtige uddannelsesvalg for dig.

Uddan dig til jobsikkerhed:
Bliv handelsassistent med speciale i Vvs

Drømmer du om et arbejde, hvor:
  • Du er lige så meget vejleder som sælger
  • Du spiller en vigtig rolle i at skabe vækst i virksomheden
  • Du får masser af ansvar fra dag ét
  • Du taler med mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag
  • Du er en del af en branche i rivende teknologisk udvikling
  • Du har gode arbejdstider i et traditionsrigt arbejdsmiljø?
Og er du klar på en uddannelse, hvor:
  • Du både skal sidde på skolebænken og i praktik hos en Vvs-grossist
  • Du er næsten sikker på at få job efter endt uddannelse
  • Du skal være god til tal og fremmedsprog
  • Du bliver en del af et stærkt studiefællesskab
  • Du selv er med til at planlægge dit praktikforløb
  • Du har en bred vifte af sikre karrieremuligheder at vælge imellem?
Gennem handelsuddannelsen med speciale i Vvs får du:
  • Høj jobsikkerhed
  • Et godt studiefællesskab på Handelskostskolen Mommark
  • Spændende valgfag, også på ekspertniveau
  • Et solidt branchekendskab
  • Indblik i den nyeste teknologi
  • En helhedsforståelse af salgsprocessen
  • Håndgribelig erfaring gennem praktikforløb.

Lyder det som noget for dig? Så kan du trygt vælge handelsuddannelsen med specialet Vvs

Faktaboks

Uddannelsens navn: Handelsuddannelse med specialet Vvs

Uddannelsessted: Mommark Handelskostskole på Als (Business College Syd)

Varighed: Grundforløb: 20 eller 40 uger. Hovedforløb: 3 år.

Speciale: Handelsassistent (salg) med brancheretning Vvs

Adgangskrav til grundforløbet: Folkeskolens afgangseksamen eller tilsvarende med karakteren 2,0 i dansk og matematik

Adgangskrav til hovedforløbet: Gennemført Dansk på C-niveau, Engelsk på C-niveau, Virksomhedsøkonomi på C-niveau, Afsætning på C-niveau, Informationsteknologi på C-niveau med et samlet gennemsnit på 2,0 for disse fag. Du skal desuden have en uddannelsesaftale med et godkendt praktiksted.

Afsluttende eksamen: Fagprøve med fagprøvebevis

Skolepraktik: Mulighed for skolepraktik

EUX: Mulighed for EUX

Økonomi: SU eller elevløn


Faktaboks

Den højeste beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede

Specialet Vvs har den højeste beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede blandt alle handelsuddannelsens specialer.

Beskæftigelsesfrekvensen er 0,99 på en skala fra 0 til 1.

Det vil sige, at du som nyuddannet handelsassistent med speciale i Vvs er så godt som 100 % sikker på at få arbejde inden for det første år efter endt uddannelse.

Det viser tal fra Børne- og undervisningsministeriet.


Det siger de studerende:

”Jeg har lært vildt meget på den tid, jeg har været i lære, og jeg har fået blod på tanden til at lære mere.”

Line

”Jeg har mine egne kunder, der helst vil ekspederes af mig, og det kan jeg godt lide. Det er fedt, når kunderne spørger efter mig.”

Marcus

”Da jeg begyndte som elev, kendte jeg intet til Vvs, men nu kan jeg en masse om Vvsnumre, samt jeg kan forestille mig, hvordan tingene skal hænge sammen, når kunden spørger til råds.”

Mads

”Efter min uddannelse vil jeg gerne i gang med en lederuddannelse, da det giver en super indsigt i planlægning, salgsaktiviteter og ikke mindst personaleledelse.”

Cecilie

Hovedforløbet med speciale i Vvs er det fremtidssikre valg for:
  • Dig, der har afsluttet handelsuddannelsens grundforløb eller har en hhx-uddannelse
  • Dig, der vil arbejde med salg og kunderådgivning
  • Dig, der er god til tal og fremmedsprog
  • Dig, der er parat til at tage ansvar og gennemføre en spændende uddannelse
  • Dig, der gerne vil have et godt studiefællesskab under din uddannelse.