Stålforeningen - Uddannelsens indhold

Hvad indeholder uddannelsen?


Den samlede læretid – skole og praktik – er 4 år.

 

Du kan vælge mellem 3 år i virksomheden efter 1 års HG eller 2 år i virksomheden efter enten 2 års HG eller HHX, studentereksamen, HF m.v. Endelig er der mulighed for 4 års praktik. I praktikperioden veksles mellem praktik i virksomheden og teori på skolen.

 

Uddannelsen består af tre hovedgrupper: Indkøb, salg og markedsføring samt lagerstyring.

 

For at blive en dygtig indkøber er det nødvendigt at kende noget til varesortimentet, både på markedet og i din virksomhed.

 

Du skal være i stand til at bedømme kvalitet i forhold til prisen på de varer, du vil købe.

 

For at holde styr på det hele lærer du også, hvordan man opretter budgetter for alle disse indkøb.

 

Inden for salg og markedsføring lærer du, hvordan forholdene er i branchen. Hvordan er konkurrencen i forhold til de forskellige kundegrupper? Hvordan får du det største salg? Hvad skal du gøre for at opnå et stort salg? Her lærer du blandt andet om betydningen af god service, priser og kvalitet.

 

Lagerstyringen er alfa og omega for dig, der arbejder hos en grossist. Lageret er din rygrad. Hvis ikke lageret fungerer, er det underordnet, om resten af funktionerne i virksomheden er i orden.

 

Du er nødt til hele tiden at vide, hvad du har på lager og planlægge i forhold til, hvad du har af ordrer. Lageret skal være fleksibelt, hurtigt og effektivt.

 

Du skal være i stand til at fastlægge rammerne for, hvordan lageret skal køre, - lige fra udnyttelsen af lagerplads, til at lægge budgetter for det.

 

Med udgangspunkt i disse felter og alt det andet du lærer, vil du efter endt uddannelse være i stand til at arbejde på et højt niveau inden for et eller flere af disse områder.

 

Branchehuset

Kontakt:


Mette Bøgevang
Tlf.: 71 99 03 23
mb@branchehuset.dk